✔️Hos Faercheroo finder du det lækreste Bæreovertøj - Der en som altid fri fragt 🎅🏼

Om os

Bæreponcho fra Faercheroo - En fortælling om, hvordan vi bærer og udvikles af vores børn

”Du sidder med den iværksætteridé, jeg går rundt og kæmper for at finde.”
Jeg var helt forvirret, da min yngste søn, Gustav en eftermiddag i vores stue påstod, at jeg sad med en iværksætteride mellem hænderne. Jeg sad med mit strikketøj.


Ved årsskiftet havde min datter, Lærke fået sit andet barn, mit andet barnebarn. Lærke begyndte at vikle sit første barn Eline, da hun var 4 måneder og jeg så da, hvilken ro det gav dem begge. Hun ønskede, derfor også at vikle den lille nye nytårsfyr, og spurgte i den forbindelse, om jeg ville strikke en trøje, som kunne bruges, når barnet sidder i viklen.


Det ville jeg gerne. Hvis jeg kunne bidrage til at min datter og hendes lille søn var varme, mens de var tætte i det samvær, nærhed og ro som både mor og barn har så meget brug for i den første lange periode af barnets liv, så ville jeg utrolig gerne hjælpe. At dette så kunne ske på en måde, hvor Lærke samtidig ville have en hånd fri til at holde sin datter, Eline i hånden når de gik tur eller skulle i vuggestuen, var en ekstra bonus. Derefter strikkede jeg en poncho med hul i til barnets hoved. Den passede perfekt til behovet.

Jeg havde aldrig tænkt mit ønske, om at hjælpe Lærke med hendes praktiske behov, som en iværksætteridé. Dette var aldrig blevet til noget, hvis ikke Gustav af flere omgange, havde delt hans drømme og tanker om iværksætteri med mig, og i den forbindelse havde været insisterende i forhold til, at når ponchoen kunne hjælpe Lærke og børnene på en nem og praktisk måde, der uden besvær, kunne klæde et sovende viklebarn på til at gå fra stuens varme og ud i foråret, så var der nok også andre der havde brug for sådan en. Gustavs vedholdenhed, Lærkes behov, de kommentarer hun fik for ponchoen på gaden, godt krydret med min mands og restens af min families støtte, samt god hjælp fra de skønne drenge fra jule-sweaters.dk gjorde at vi nu er i mål med første kollektion, fra Faercheroo.


Dette blev startskuddet til denne hyggelige virksomhed, hvor min mand Palle og jeg er udfordret på mange parametre, da vi her bevæger os på helt ny grund.

Vi har ønsket at lave et produkt, som kan give ro og balance og samtidigt være et praktisk redskab til at samle energien under ponchoen, og derved holde børn og forældre varme og trygge i alt slags vejr.